Udtalelse fra deltager på introduktionsaften

 

“…  gik endnu mere forventningsfuld derfra. Forventningsfuld i forhold til at være påbegyndt en rejse ud i meditationens kunst …

Aftenen var krydret med øvelser, hvor vi gennem instruktion skulle udføre rolige kropsbevægelser og meditation individuelt og to og to. Rummet emmede af energi og forventninger – både hos de øvede deltagere og hos novicerne.

Forventningsfuld mødte jeg op til en aften med bevægelsesmeditationen ”The Form – reality practice”.

Rodrigo Ríos fik på en indlevende og autentisk måde indlemmet os i The Forms særlige univers. Vi fik en kort men grundig introduktion til historien bag The Form, og Rodrigo Ríos viste os de særlige bevægelser under meditationen, som kan udføres alene eller to og to.

Og hvad er det så, der foregår i sådan et rum af bevægelse, indlevelse og fordybelse? Hvorfor gik vi alle stor-smilende derfra med en følelse af at have delt en særlig oplevelse? Efter min mening, skal årsagen blandt andet findes i Rodrigo Ríos evne til at formidle The Form.

På en ægte og autentisk måde inviterer han os til at fordybe os i os selv, finde ind til vores kerne og til at blive vidende om vores følelsesmæssige og tankemæssige tilstand. At acceptere sig selv og at rumme sig selv, at være til stede lige her.. og lige nu.., er de budskaber, jeg tog med mig fra aftenen.

Jeg troppede forventningsfuld op – og gik endnu mere forventningsfuld derfra. Forventningsfuld i forhold til at være påbegyndt en rejse ud i meditationens kunst.”

Kh. Kirja Horst Frederiksen,Næstved Kommune, Cand.mag. Pæd/Psyck